tirsdag den 12. juni 2012

Bly i skyerne

Her er der intet gjort for at skjule blyantstregen. Snarere tværtimod. Skitsen fra Gilleleje Havn  viser, synes jeg, meget godt den charme, blyantstregen kan tilføre en akvarel.
Der findes populært sagt to slags skoler, når det gælder blyantstreger i akvarel: den, der mener, at de for enhver pris ikke må være synlige, og den, der mener, at de faktisk kan klæde en akvarel. Jeg tilhører den sidste. Der kan naturligvis være tidspunkter, hvor blyantstregen vil virke påfaldende og generende for øjet, og så skal den naturligvis væk. I langt de fleste tilfælde vil blyantstregen forsvinde af sig selv, når farverne bliver lagt på. Og så findes der altså også de motiver, hvor man faktisk synes, det klæder akvarellen, at man kan se stregen. Her skal man endelig lade den være. Den kan tilføre liv og tekstur til en akvarel, der ellers ville blive for gold, og det triste, forknytte og kedelige, lader vi den første skole om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar